 |
|
|
Bullmastiff
|
| Str: |
Stor |
| Aktivitetsbehov: |
Middel |
| Pelslængde: |
Korthåret |
| Behov for pelspleje: |
Lille |
| Allergivenlig: |
Nej |
Generel omtale:
Bullmastiffen er muskuløs og kraftige hund. Den giver indtryk af at besidde stor styrke uden at den virker kloset. Hovedet er vigtigt for racens helhedsindtryk. Skallen og nakkens omkreds skal være lig skulderhøjden. Næsepartiet skal være kort og set forfra være bredt. Hunden skal have en mørk maske, der dækker næsepartiet og området rundt om øjnene. Ørerne skal være små og V-formede og skal være mørkere end resten af pelsen. Øjnene skal være så mørke som muligt.
Skulderhøjden for en hanhund er 63,5 - 69cm. For tæver er skulderhøjden 61 - 66 cm. Hanhunde vejer mellem 50 og 60 kg, tæverne mellem 40 - 50 kg. Pelsen skal være kort og tætliggende. Alle nuancer af rød, fawn, (gul), brindlet (tigret) er tilladte. Det er vigtigt at hunden bevæger sig ubesværet og smidigt til trods for dens størrelse og fysik.
Bullmastiffen er oprindeligt en engelsk race. Den blev i 1924 godkendt af den engelske kennelklub som selvstændig race. Den engelske overklasse var før hen optaget af jagt og satte store mængder vildt ud i områderne omkring herregårdene. Godsejerne havde folk ansat til at beskytte vildtet mod krybskytter. Der var stor fattigdom blandt befolkningen så krybskytteri var en fristende måde at skaffe mad på, dette til trods for at man kunne risikere dødsstraf, hvis man blev opdaget. Man fandt hurtigt ud af at skovvogteren ville have god gavn af en hjælper på sine natlige patruljer. Den store engelske mastiff blev krydset med datidens engelske bulldog for at fremavle en hund, som var stor og stærk og samtidig smidig og hurtig. Denne tidlige variant af mastiffen blev kaldt for "Game keepers night dog" (skovvogterens nattehund) og blev skovvogterens trofaste følgesvend. Den havde ingen interesse for vildtet men brugte sin styrke og hurtighed til at indhente og nedlægge krybskytten. Hunden kunne holde krybskytten nede uden at skade ham indtil skovvogteren nåede frem. Dagens bullmastiff har stadig disse instinkter intakt. Den gør sjældent og har ikke den drivende hunds jagtinstinkter. Bullmastiffen går ikke til angreb på mennesker eller bider. Disse egenskaber er med til at gøre bullmastiffen til den fantastiske selskabshund, den er.
Bullmastiffen er aldrig blevet brugt som flokhund. Den arbejder alene, hvilket gør at den har udviklet en stor grad af selvstændighed. Denne selvstændighed gør at bulmastiffen har en stærk selvtillid. Den er sikker på sin egen dømmekraft. Dette medvirker til at give bullmastiffen dens ømme og kærlige sindelag samtidig med, at det er en psykisk stærk hund. Som familiehund vil den let tilpasse sig familiens rytme. Den er ikke så afhængig af faste rutiner som andre hunderacer. Det er en glad og udadvendt hund både overfor børn og voksne og et roligt og behersket familiemedlem. At bullmastiffen ikke er et typisk flokdyr gør, at den kan optræde dominant overfor hunde af samme køn. En bullmastiff underkaster sig sjældent en anden hund.
Den lærer meget hurtigt, men keder sig også let. Man bør tage hensyn til dette ved ofte at træne i korte og varierede perioder. Opmuntring, motivering og ros er uhyre vigtigt. Man opnår ikke gode resultater ved at anvende tvangsmetoder overfor en bullmastiff. Man bør ikke have problemer med at bestå et grundkursus i lydighed med en bullmastiff. For at kunne trives med en hund af bullmastiffens størrelse, må man kunne beherske den. En hanhund på 60 kg der ikke er velopdragen er ikke spor charmerende. Lydighed og en god opdragelse er derfor en selvfølge.
En bullmastiff kræver som alle hunde daglig motion. Den elsker, at gå tur og er en herlig turkammerat, hvad enten man går lange ture i skoven eller slentrer i en park. Eftersom det er en tung hund, bør den ikke udsættes for belastning som unghund fx. ved cykling i højt tempo eller arbejde i dyb sne. Man kan undgå overbelastninger ved at lade hunden bestemme tempoet selv.
Bullmastiffen bliver som de fleste store racer mellem 8 - 12 år gammel. Hoftledsdysplasi (HD) og albueledsartrose (AA) forekommer. Enkelte individer har nedsat immunforsvar, hvilket kan føre til forskellige former for tafylokokkinfekstioner. Knæledene er udsatte pga. racens tyngde. Skader kan forebygges ved ikke at overbelaste hunden de første 2 leveår. Eventuelle skader kan opereres.
Bullmastiffens størrelse taget i betragtning gør den alligevel til en overraskende let hund at have indendørs. Den tilpasser sig familiens liv og kan lide at sove længe. Man bør være opmærksom på bullmastiffens kraftige hale, der sidder lige i bordhøjde! En glad bullmastiff kan uden videre logre en fuld kaffekande ned af bordet!
Pelsen er let at pleje. Det er tilstrækkeligt at børste hunden regelmæssigt med en hundehandske eller en gummistrigle. Bullmastiffen trives i al slags vejr, undtagen ved
høje temperaturer. Stærk varme må undgås da hunden let kan bliver overophedet. Bullmastiffen holder sig i nærheden af ejeren på skovture og lignende. Den strejfer ikke og har ikke tendens til at stikke af.
Racen er en typisk familiehund. Den knytter sig ikke speciel til en person, men holder lige meget af hele familien. At få lov til at være blandt sin familie og dem den holder af er meget vigtigere for den end hvor den befinder sig. I Norges findes ca. 350 eksemplarer af racen, hvilket gør at man på de norske udstillinger sjældent ser mere en 10 - 20 hunde. Der i mod afholdes der i Norge årligt en specialudstilling kun for bullmastiff, hvor der møder mellem 50 og 60 hunde med ejere op. Racen er ikke udbredt inden for brugshundearbejdet, men den egner sig udmærket til dette arbejde. Som kløvhund er den suveræn pga. af sin styrke, men også her er det vigtigt, at hunden ikke bliver overbelastet før den er fuldt udviklet.
Vi har i Norge et lille men stabilt opdræt af bullmastiff. De norske hunde er af en god kvalitet, og der arbejdes bevidst på at opretholde kvalitetsniveauet samt at forebygge sygdomme.
|
Racestandard:
Hjemland: Storbritannien. Hunde der minder om bullmastiffen har eksisteret i England i lang tid. Hundene har hovedsageligt været brugt af skovvogtere til beskyttelse og hjælp i arbejdet med fange krybskyttere. Hen mod slutningen af 1800 tallet begyndte racen at stabilisere sig bl.a. ved at ind-krydse engelsk mastiff og bulldog. Via sin baggrund er bullmastiffen i dag en robust og tålmodig hund. I dag er racen venlig og charmerende, den har fjernet sig fra det temperament der krævedes af den i gamle dage. Den er ikke jagt interesseret. Den er bevægelig og smidig på trods af dens størrelse. Racen blev først anerkendt af Kennel Club i 1924.
Bullmastiffen er en kraftfuld, velproportioneret, stærk, sund og aktiv hund. Det er en glad og trofast hund. Skallen er stor og kvadratisk med moderate rynker, når hunden er opmærksom. Skallens omkreds er lig med skulderhøjden. Markeret stop, veludviklede kinder, kort snudeparti. Snuden er bred under øjnene og bevarer bredden næsten helt frem til snudespidsen. Snuden er stump og kvadratisk og er lige så bred som underkæben. Snudepartiet er bredt og fladt. Læberne må ikke være for løsthængende. Tangbid, men let underbid er tilladt. Øjnene er middel store, mørke eller nøddebrune, ansat med god brede i mellem. Ørerne er små, V-formede, bagudfoldede og ansat med god afstand til hinanden på højde med nakkeknuden, hvilket giver ansigtet en kvadratisk form.
Halsen er middel lang, buet, muskuløs og næsten lige så stor i omkreds som skallen. Kroppen skal være kort med en lige ryg, en bred og muskuløs lænd og dybe flanker. Bred dyb brystkasse, godt nedsænket mellem forbenene og et dybt bryst. Kraftige lige forben med stor afstand i mellem. God benstamme. Lige og stærk mellemfødder. Kraftige, muskuløse, velvinklede bagben. Halen er højt ansat, kraftig og bæres lige eller bøjet. Poterne skal være runde, godt hvælvede tæer og have faste trædepuder.
Kraftfulde og velafbalancerede bevægelser. Pelsen er kort, hård og godt tilliggende. De tilladte farver er alle nuancer af tigret (brindle), gulbrun (fawn) eller rød. En lille hvid tegning på brystet er tilladt. Væsentlig er næsepartiets sorte farve samt den mørkere farve på ørespidserne.
Skulderhøjde: hanhund 64 - 69 cm, tæve 61 -66 cm. Vægt: hanhund 50 - 60 kg, tæve 40 - 50 kg.
|
| Har du andre kommentarer til kurset?: |
Bullmastiffen er uegnet til jagt, da den ikke har noget jagtinstinkt. |
|
Skal du købe hvalp? Vær godt forberedt!
En velopdragen hund er en lykkelig hund! For at give din hvalp en god start i livet er det vigtigt at du lærer så meget som muligt om hundetræning og hundeadfærd.
Canis-redaktionen anbefaler særligt disse bøger til nye hundeejere:
Se flere anbefalte hundebøger her.
Tag med på hvalpekursus!
Udover at læse nogle gode hundebøger anbefaler vi også at du melder dig på et hvalpekursus.
Se Canis Hundeskoles kursusplan her.
|
|
|
 |
 |
 |
 |
|
|
Canis nr 1/08 (dansk)
DKK 0,-
Canis 6/07
DKK 15,-
Canis nr 5/08 (dansk)
DKK 15,-
Canis nr 6/08 (dansk)
DKK 15,-
Canis nr 2/08 (dansk)
DKK 15,-
Canis nr 4/08 (dansk)
DKK 15,-
Canis nr 2/07
DKK 15,-
Canis nr 3/07
DKK 15,-
Canis nr 4/07
DKK 15,-
Canis nr 3/09 (dansk)
DKK 50,-
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
