 |
|
|
Broholmer
|
| Str: |
Meget stor |
| Aktivitetsbehov: |
Middel |
| Pelslængde: |
Korthåret |
| Behov for pelspleje: |
Lille |
| Allergivenlig: |
Nej |
Generel omtale:
Broholmeren er en stor, rektangulær og kraftigt bygget hund af Mastiff-type, med rolige, kraftfulde bevægelser. Indtrykket domineres af den kraftige forpat: Stort og bredt hoved, svær hals med løst halsskind og et bredt, dybt bryst. Når hunden er i ro, bæres halen i højde med ryglinien. Når hunden er opmærksom eller opildnet, bæres hovedet højere, og halen løftes til over vandret. |
Racestandard:
FCI 315
BROHOLMER
Oprindelsesland: Danmark
Anvendelse: Selskabshund, vagthund
Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Schnauzere, Pinschere, Molosser og Sennenhunde),
Sektion 2.1 (Molosserhunde af Mastiff-type).
Uden brugsprøve.
Historie: Racen er kendt som type siden middelalderen, da den blandt andet blev anvendt til parforcejagt; senere mest brugt som vagthund på større gårde og slotte. I slutningen af det 18. århundrede blev racen renavlet og opformeret af grev Sehested til Broholm, hvorfra racen har sit navn. Efter 2. Verdenskrig uddøde racen næsten, men midt i 1970´erne begyndte en gruppe interesserede hundefolk - senere organiseret i "Selskabet til rekonstruktion af Broholmerracen" - sammen med Dansk Kennel Klub at genopbygge racen.
Helhedsindtryk: En stor, rektangulær og kraftigt bygget hund af Mastiff-type, med rolige, kraftfulde bevægelser. Indtrykket domineres af den kraftige forpat: Stort og bredt hoved, svær hals med løst halsskind og et bredt, dybt bryst. Når hunden er i ro, bæres halen i højde med ryglinien. Når hunden er opmærksom eller opildnet, bæres hovedet højere, og halen løftes til over vandret.
Proportioner: Skalle og næseparti har samme længde.
Temperament: Rolig, godmodig, omgængelig og dog vagtsom. Skal optræde med stor selvsikkerhed.
Hoved: Forholdsvis stort og bredt og virker tungt.
Skalle: Bred og forholdsvis flad. Skallens overlinie er parallel med næseryggen og placeret lidt højere end denne.
Stop: Ikke for udtalt.
Næse: Kraftig og sort.
Næseparti: Massivt og virker ret kort på grund af det svære hoved. Over- og underkæbe er lige lange.
Læber: Hængende, dog ikke overdrevet.
Kæber, bid: Kraftige kæber med veludviklede kæbemuskler. Sakse- og tangbid.
Øjne: Runde, ikke for store. Øjenfarve fra lyst til mørkt ravfarvet. Udtrykket bør udstråle ro og selvsikkerhed.
Hale: Forholdsvis lavt ansat, bred ved roden. Den bæres hængende og er uden fane eller frynser. Under bevægelse løftes halen til vandret, helst ikke højere. Den må aldrig bæres ind over ryggen eller oprullet.
Lemmer:
Forpart: Stærke, lige og kraftige forben med muskuløse overarme. Knoglernes længde og vinkler skal give mulighed for utvungen og jordvindende bevægelse i skridt og trav.
Overarm: Godt muskuløs.
Albuer: God tilslutning til kroppen.
Underarm: Lige og kraftfuld.
Mellemhånd: Ikke for lang.
Forpoter: Afrundede og sluttede.
Bagpart: Kraftige og muskuløse bagben med vinkler, der kan befordre et godt fraskub. Set bagfra er bagbenene lige og parallelle.
Overlår: Kraftige og muskuløst.
Mellemfod: Ikke for lang
Bagpoter: Sluttede og af samme længde som forpoterne.
Bevægelse: Rolig og ludende. Naturligt gangmønster er skridt og trav.
Hud: Velpigmenteret og tyk; Generelt rigelig, især på halsen.
Pels:
Hårlag: Kort og tilliggende, med kraftig underuld.
Farve: Gul med sort maske. Rødgylden. Sort. Gerne med hvid brystplet, hvidt på poterne og med hvid halespids.
Størrelse: Skulderhøjde: Hanner ca 75 cm, vægt mellem 50 og 70 kg.
Tæver ca 70 cm, vægt mellem 40 og 60 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
· Mangelfuld i masse, brystdybde og forbryst.
· For let og ædel i hoved og kropsbygning
· Stop for markeret; for let næseparti; hængende mundvige.
· Øre for store eller for små. Rosenører.
· Halen for højt eller for lavt ansat. Halekrog eller haleknæk.
· Lang og blød mellemhånd/mellemfod. Spredte poter.
· Kohasethed.
· Bevægelsen for elegant.
· Frynser/faner på baglår og hale.
Diskvalificerende fejl:
· Kvadratisk bygning, udpræget mangelfuld substans.
· Næsen ikke sort.
· Overbid, underbid.
· Øjne af forskellig farve.
· Opretstående ører.
· Oprullet hale.
· Pelsen fejlfarvet eller langhåret.
· Nervøs, bidsk eller aggressiv.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, som påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.
Standarden udgivet af FCI 9 JUNI 1999
|
|
 |
 |
Skal du købe hvalp? Vær godt forberedt!
En velopdragen hund er en lykkelig hund! For at give din hvalp en god start i livet er det vigtigt at du lærer så meget som muligt om hundetræning og hundeadfærd.
Canis-redaktionen anbefaler særligt disse bøger til nye hundeejere:
Se flere anbefalte hundebøger her.
Tag med på hvalpekursus!
Udover at læse nogle gode hundebøger anbefaler vi også at du melder dig på et hvalpekursus.
Se Canis Hundeskoles kursusplan her.
|
|
|
|
|
