 |
|
 |
Storpuddel

|
| Str: |
Stor |
| Aktivitetsbehov: |
Middel |
| Pelslængde: |
Krøllede |
| Behov for pelspleje: |
Meget stort |
| Allergivenlig: |
Ja |
Generel omtale:
Stor puddel, også kaldet kongepuddel, anses for at være den første af de fire puddel varianter. Den blev tidligere brugt som vandapporterende jagthund, og det er fra dette arbejde puddelens karakteristiske pelsklip kommer.
I dag er puddelen mest populær som ven og selskabshund, men den har vist sig også at være udmærket som lydigheds- og agilityhund på højt niveau. Den holder også af ture med familien i naturen og er udholdende som trækhund.
Derudover kan puddelen bruges som førerhund for blinde eller servicehund for funktionshæmmede. Der findes også godkendte redningshunde blandt puddelerne. |
Racestandard:
Oprindelse: Frankrig. En puddel er næsten kvadratisk bygget og velproportioneret. Den har et intelligent udtryk, er vågen og aktiv, med en elegant og stolt holdning.
Hovedet er elegant og har rene linjer. Lige næseryg. Snudepartiet er kraftigt og elegant men ikke spidst. Den nedre profil dannes af underkæben og ikke af overlæbens kant. Sort næsebrusk hos sorte, hvide og grå hunde, brun næsebrusk hos brune hunde. Hos de abrikosfarvede kan farven variere fra mørk brun til helt sort. Kun let markeret stop.
Øjnene skal være placeret i højde med stoppet og være svagt skråstillede med et livligt udtryk. De skal være sorte eller meget mørkebrune hos sorte, hvide, grå og abrikosfarvede hunde. De kan have en mørk rav farve hos de brune hunde.
Ørene er temmelig lange og ligger ind til kinderne. De er flade og bliver bredere nedover. Afrundet i kanten og dækket af en bølget og lang pels.
Kraftig hals, middel lang og velproportioneret. Moderat markeret manke. Skulderen skal være muskuløs. Forbenene er helt lige og parallelle set forfra, elegante og muskuløse med gode benstammer.
Spidsen af brystbenet er let fremtrædende og forholdsvis højt placeret. Brystdybden når til albuen. Kort ryg, harmonisk overlinje. Optrukken bug og flanker, uden myndepræg. Afrundet men ikke faldende kryds.
Meget muskuløse og stærke lår. Bagbenene er parallelle set bagfra, med veludviklede og meget synlige muskler. Tilstrækkelig vinklede haser. Temmelig små, sluttede poter med en kort oval form. Tæerne er godt buet, senede og kompakte. De er forsynet med svømmehud og står lodret på trædepuderne, der er hårde og kraftige.
Halen er ganske højt ansat i linje med lænden. Når hunden er i bevægelse bæres halen skråt opefter. Bevægelserne skal være lette og fjedrende, aldrig lange og flydende.
Uldpuddelens pels skal være rigelig og af en fin struktur, ulden og godt kruset. Den er kraftig, godt fyldig og har en ensartet længde, der danner regelmæssige velfriserede krøller.
Snorpuddelens pels skal være rigelig og have en fin struktur, der er ulden og tæt. Den danner meget karakteristiske snore af en ensartet længde. De bør være mindst 20cm lange, jo længere desto bedre.
Tilladte farver for CACIB er sort, hvid, brun, grå og abrikos. Men farverne blå, creme, rød og café au lait findes også og er godkendte for Cert., så længe farverne er rene.
Skulderhøjde: 45 cm til 60 cm.
Storpuddelen skal være en forstørret og veludviklet udgave af mellempuddelen og den skal have de samme karakteristiske træk som denne. |
|
 |
 |
Skal du købe hvalp? Vær godt forberedt!
En velopdragen hund er en lykkelig hund! For at give din hvalp en god start i livet er det vigtigt at du lærer så meget som muligt om hundetræning og hundeadfærd.
Canis-redaktionen anbefaler særligt disse bøger til nye hundeejere:
Se flere anbefalte hundebøger her.
Tag med på hvalpekursus!
Udover at læse nogle gode hundebøger anbefaler vi også at du melder dig på et hvalpekursus.
Se Canis Hundeskoles kursusplan her.
|
|
 |
|
 |