 |
|
 |
Amerikansk cocker spaniel

|
| Str: |
Middel |
| Aktivitetsbehov: |
Middel |
| Pelslængde: |
Langhåret |
| Behov for pelspleje: |
Middel |
| Allergivenlig: |
Nej |
Generel omtale:
Spanielen er en glimrende allround hund, og den fungerer godt som familiehund. På trods af sin størrelse elsker den lange skov- og vandreture både sommer og vinter. I det hele taget er det en fremragende hund, som enhver aktiv familie vil kunne få stor glæde af.
Den amerikanske cocker spaniel er en rar og kærlig hund, den er meget lig den engelske cocker men mere kompakt. Den amerikanske cocker spaniel er meget udholdende i skoven op på marken, den har en handy størrelse og trives overalt i selskab med ejeren.
|
Racestandard:
Oprindelsesland: USA. Den amerikanske cocker er den mindste i gruppen, den har en solid og kompakt krop. Den skal have et jævnt temperament uden tendens til usikkerhed. Den har et intelligent, vågent, blidt og hengivent udtryk med tydeligt markerede øjenbrynsbuer. Snuden er bred og næseborene er veludviklede, som det hører sig for en jagthund. Øjnene er runde og store. Farven er mørk brun (jo mørkere jo bedre). Ørerne er dråbeformede og lange.
Kraftige benstammer og muskuløse lemmer. Knæledet er moderat vinklet. Poterne er tætte, store, runde og faste. Overlinjen skråner let, ryggen er stærk. Brystet skal være dybt. Halen bæres i forlængelse af ryggens linje eller lidt højere. I bevægelse er halens bevægelser livlige.
Selvom den amerikanske cocker spaniel er den mindste af fuglehundene, skal den have de typiske bevægelser for denne gruppe. Bevægelserne skal være koordinerede, flydende og uden anstrengelse.
Pelsen er på hovedet kort og fin, på resten af kroppen er pelsen af middel længde. Ører, bryst, bug og ben har et godt behæng men ikke så meget, at det påvirker udseende og funktion. Pelsen skal være silkeblød, tætliggende eller let bølget. Pelsens struktur skal være således, at pelsen er let at holde. De tilladte farver er ensfarvet sort, (inkl. sort med tan), ensfarvet fra mørk-rød til lys-krem samt brun og brun med tan og flerfarvet med to eller flere afgrænsede farver (en af farverne skal være hvid).
Skulderhøjde: hanhunde: 38 cm +/- 1,5 cm (idealhøjde 39 cm), tæver 36 cm +/- 1,5 cm (idealhøjde 36 cm).
|
|
Skal du købe hvalp? Vær godt forberedt!
En velopdragen hund er en lykkelig hund! For at give din hvalp en god start i livet er det vigtigt at du lærer så meget som muligt om hundetræning og hundeadfærd.
Canis-redaktionen anbefaler særligt disse bøger til nye hundeejere:
Se flere anbefalte hundebøger her.
Tag med på hvalpekursus!
Udover at læse nogle gode hundebøger anbefaler vi også at du melder dig på et hvalpekursus.
Se Canis Hundeskoles kursusplan her.
|
|
 |
|
 |