 |
|
|
Grønlandshund
|
| Str: |
Stor |
| Aktivitetsbehov: |
Stort |
| Pelslængde: |
Langhåret |
| Behov for pelspleje: |
Lille |
| Allergivenlig: |
Nej |
Generel omtale:
Turkammeraten grønlandshunden er først og fremmest en hund for friluftsmennesker. Det er den perfekte hund for den der færdes meget i naturen året rundt. Om vinteren kan du som skiløber få hunden til at trække din bagage i en pulk eller på en slæde. Eller du kan køre med nomeslæde (en stor hundeslæde), hvis du har flere hunde. Det er en fin måde at færdes ude på i sne, hvis du ikke er skiløber. Og sommeren kan hunden blandt andet bruges som kløvhund (hund der bærer saddeltasker).
Hundens kraftige pels gør, at du altid kan have den med dig, selv om du ikke har mulighed for at tage den med ind, der hvor du kommer frem. Om vinteren er pelsen tæt og varm og holder hunden varm på trods af kulde og vind. Om sommeren bevirker pelsen at hunden kan holde sig varm og rimelig tør i regnvejr. Racen har sit udgangspunkt i et miljø, der er mere ekstremt end, hvad du som friluftsmenneske i Norden vil få behov for at udsætte den for.
Psyken
En grønlandshund er i udgangspunktet en hund, der kan tåle næsten alt, hvad der kan kræves af en hund hos inuitterne (eskimoerne), den urbefolkning den har sin oprindelse hos. Det er derfor både en hårdfør og en selvstændig hund. Den kræver en opdragelse der sætter klare grænser og ikke sår tvivl om, hvem der er chefen - nemlig mennesket. Såfremt dette led i opdragelsen bliver slået fast, vil den indordne sig under alle mennesker, der udstråler en vis autoritet. Det er ikke umiddelbart en hunde der kun knytter sig til en enkelt person, den trives godt med alle som vil give den, den nødvendige pleje og opmærksomhed, som den har behov for.
Denne race har som regel ikke noget synderligt vagtinstinkt. Er det derfor først og fremmest en vagthund, man ønsker sig, bør man nok se sig om blandt tjenestehundene i stedet. Det er derimod et flokdyr, der har behov for kontakt. Det siger sig selv at hunden skal have kontakt med sin ejer, men den nyder også stor glæde af at være sammen med andre.
Sproget
Grønlandshunden har et meget udtryksfuldt sprog, både overfor mennesker og andre hunde. Den er let at "læse", når du først er blevet bekendt med polarhunderacerne. Den giver tydelige signaler der fortæller hvilket humør den er i og om den har lyst til kontakt. Den kan "snakke" samtidig med, at den med hele kroppen tydeligt viser, hvad den mener. De der ikke kender racen kan blive skræmt af denne "snakken" da den hos nogen grønlandshunde kan minde om en knurren. Hunden bevæger mere eller mindre hele kroppen, når den "snakker", det burde derfor fremgå tydeligt, om den viser, at den ønsker kontakt når, den udviser denne adfærd.
Grønlandshunden kan ikke gø som de fleste andre racer. Derimod hyler den. Den kan lære ikke at hyle, men den trives med denne adfærd særligt når, den går i en flok.
Den kan også "skrige" hvilket kan lyde forfærdeligt. Nogle udenforstående misforstår desværre dette og tror hundene udsættes for dyremishandling. Det er meget forskelligt fra hund til hund, hvilke lyde den siger og med hvilken styrke - nogle hunde siger slet ikke noget. Som regel skriger hunden af glæde når fx seletøjet eller linen bliver taget frem eller når maden serveres, men de kan også bruge denne lyd til blot at påkalde sig opmærksomhed.
Forholdet til andre hunde
Hundene har fra starten af levet i familiegrupper. Et hundespand hos inuitterne består som regel af en forældre generationen og dens afkom. De tilvejebringer selv indbyrdes en rangorden, hvor først og fremmest alder og dernæst styrke, især psykisk styrke, afgør rangordnen. Hunde fra andre hundespand er madkonkurrenter og ikke en del af flokken. Dette afspejler sig i hundens reaktionsmønster. En hund der bor alene og kun har kontakt med andre hunde en gang i mellem, kan have en tendens til at ville hævde sit territorium overfor fremmed hunde eller andre hunde den sættes sammen med. Hunde der vokser op sammen kan, hvis alders- og styrkeforskellen ikke er stor, have et uafklaret forhold, der kan føre til "blodigt alvor". Dette skyldes oftest usikkerhed hos hundene fordi de mangler den "opdragelse" fra en flok, som de naturligt ville have fået, hvis de indgik i en sådan.
Grønlandshunden vil gerne være sammen med andre hunde. Den trives i en flok. Nogen hævder, at man bør have mindst to, hvis man vil have grønlandshunde. Personligt mener jeg ikke, det er nødvendigt, men en hund vil kræve mere af dig og din tilstedeværelse end to hunde vil gøre.
Jagtinstinkt
Grønlandshunden har et stærkt jagtinstinkt overfor større dyr så som rådyr, får, rensdyr og lignende og den siger heller ikke nej tak til en kaninsteg, hvis den får muligheden for det. Man må være klar over dette, når man anskaffer sig sådan en race. Om sommeren skal man ikke bare være opmærksom på kravet om at hunde føres i line, man må også sørge for at have stærke linjer og halsbånd og sørge for at hunden er forsvarligt bunden, når det kræves. En hund der normal går pænt i snor, kan pludselig rykke kraftigt i linen, hvis den møder et får eller lignende, dette må udstyret kunne holde til. Racen jagter mere med synet end med lugtesansen, men man kan ikke være sikker på, at den ikke vil trække afsted i fuld fart, hvis den krydser et spændende spor. Desværre kan grønlandshunden have en tendens til at "lukke" ørerne helt for ejerens kalden når et bytte er indenfor rækkevidde.
Dette gælder i sær for hunde der er vokset op steder, hvor der ikke er vildt og andre dyr, som fx i byen. Der til kommer at ejeren ofte også er uforberedte fordi hunden normalt både går pænt og lystrer. Selv blandt racens lydighedschampions ligger jagtinstinktet og lurer lige under overfladen og vil kunne dukke op, hvis anledningen byder sig.
Motion
En grønlandshund er en hund, der har et stort behov for motion. Specielt unghunde har et højt aktivitetsniveau og kræver jævnlig motion og ikke bare lufteture. Men grønlandshunden er også en hund der i perioder kan forholde sig rimelig passiv og roligt. Det er min erfaring, at hvis hunden får mulighed for at blive kørt ordentlig træt mindst en gang i ugen, vil den for det meste være rolig resten af tiden. Træner man normalt oftere vil hunden også forvente at blive aktiveret oftere og blive urolig, hvis der går for lang tid mellem turerne. Jo bedre form, jo højere krav.
Hvis man har en eller to hunde er det en god idé at cykle eller løbe på ski med dem, så hundene på denne måde for løbet overskuddet af sig. Det er sjældent nok bare at gå en tur eller at lade hunden løbe frit. Har man flere hunde, er det mest normalt at sætte dem i et spand foran en slæde eller en pulk om vinteren og foran en vogn om sommeren. Disse aktiviteter plejer hundene at elske.
Af Katinka Mossin
|
Racestandard:
Hundene stammer fra Grønland, men hjemlandet er Danmark. Grønlandshunden er en meget kraftig polar spidshund, bygget til udholdenhed i arbejdet som slædehund under arktiske forhold. Størrelsesvariation er tilladt sålænge arbejdsevnen og harmoni ikke påvirkes.
Adfærd/temperament: Energisk, mentalt stærk, modig. Energisk og utrættelig slædehund. Venlig overfor fremmed, som slædehund føler den sig ikke tæt knyttet til et bestemt menneske. Egner sig ikke som vagthund. Udviser et stærkt jagtinstinkt ved jagt på sæl og bjørn.
Bred og svagt hvælvet skalle, bredeste ved ørerne. Tydeligt men ikke skarpt markeret stop. Næsebrusken skal være sort og mørk - den følger pelsens farve. Ofte leverfarvet hos hunde med en rødgylden pels. Kan være kødfarvet om vinteren (vinternæse).
Tynde og stramme læber. Kraftige kæber. Regelmæssige, meget kraftige, sunde og stærke tænder. Saksebid.
Fortrinsvis mørke øjne, men farven kan harmonere med pelsfarven. Svagt skråtstillede øjne, hverken dybtliggende eller udstående. Udtrykket er frimodigt og frygtløs. Øjenranden er tætsluttende.
Forholdsvis små ører, trekantede med afrundede spidser, båret stift opretstående. Ørerne er meget bevægelige og udtryksfulde. Stærk, forholdsvis kort hals.
Lige og stærk underarm. Stærk og elastisk håndrod. Mellemhånden er stærk og spændstig, kun let skråtstillet. Forholdsvis store, kraftige og runde poter. Stærke klør og trædepuder.
Kroppen er stærk og ret kompakt, kun en smule længere end skulderhøjden. Overlinien er vandret eller ganske let faldende. Lige ryg, bred lænd og let faldende kryds. Brystet er dybt og bredt, rummeligt, men ikke tøndeformet.
Halen er højt ansat, tyk og busket. Den bæres i en bue eller blødt oprullet over ryggen. Meget muskuløs bagpart med kraftige benstammer. Moderat vinkling. Meget stærke lår.
Et effektivt, harmonisk, flydende og ubesværet trav er af største vigtighed for en slædehund. I udstillingsringen bør den føres i løs line i et moderat trav. God skridtlængde fortil og et godt fraspark bagtil. Set forfra i skridtgang træder en grønlandshund ikke i eet spor, men efterhånden som farten øges, hælder benene gradvis indefter, indtil sporet ligger på en lige linie.
Dobbelt, dvs. blød pels, tæt underuld og overples bestående at lige, grove hår uden krøller eller bølger. På hovedet og benene er pelsen forholdsvis kort, på kroppen længere og mere fyldig. Pelsen på undersiden af halen er længere, hvilket får den til at virke busket.
Alle farver og farvekombinationer er tilladt, undtagen albinoer.
Skulderhøjde: Hanhunde 60 cm eller højere. Tæver 55 cm eller højere.
|
|
 |
Skal du købe hvalp? Vær godt forberedt!
En velopdragen hund er en lykkelig hund! For at give din hvalp en god start i livet er det vigtigt at du lærer så meget som muligt om hundetræning og hundeadfærd.
Canis-redaktionen anbefaler særligt disse bøger til nye hundeejere:
Se flere anbefalte hundebøger her.
Tag med på hvalpekursus!
Udover at læse nogle gode hundebøger anbefaler vi også at du melder dig på et hvalpekursus.
Se Canis Hundeskoles kursusplan her.
|
|
|
|
|
