 |
|
|
Groenendael
|
| Str: |
Stor |
| Aktivitetsbehov: |
Meget stort |
| Pelslængde: |
Langhåret |
| Behov for pelspleje: |
Lille |
| Allergivenlig: |
Nej |
Generel omtale:
Racen groenendael (samt de tre andre belgier) er oprindeligt hyrdehunde, men er efterhånden blevet en hunderace der i større og større omfang med succes bliver anvendt som tjeneste- og brugshund, eller sagt på en anden måde: alle arbejdsopgaver der kræver samarbejde. Det er en utrættelig arbejdskammerat som trives bedst når den får lov til at udfolde sig fysisk og psykisk i tæt samarbejde med hundeføreren.
En groenendael er en meget fører-orienteret hund, hvilket gør den til en hunderace, det er let at kommunikere og arbejde med. I de fleste tilfælde vil den holde tæt kontakt med dig, altid parat til nye arbejdsopgaver, dermed er det en dejlig hund at være sammen med. Den forsvinder ikke ud i skoven eller terrænet, men vil gå ved siden af dig eller løbe nogle meter foran dig og udforske spor, dufte og indtryk - ofte i et højt tempo.
Der er ikke mange sygdomstilfælde blandt groenendaelen. Racen betragtes som meget sund og frisk. En groenendael er en middelstor hund - solid men ikke tung - med en funktionel kropsbygning, der gør den meget egent til lange ture i fjeldet samt til løbe og cykelture. Samtidig er det en smidig og lynhurtig race, der har en god motorik og kropskontrol. Groenendaelen er en meget udholdende race, der også egner sig godt til at bære kløv (saddeltasker) eller som trækhund for skiløbere, såfremt den får en god træksele. Det er en hund med stærke poter. Den kan sagtens følge med på renjagt og færdes i blokmark og stenet terræn i dagevis uden at skulle behandles for ødelagte poter hver aften i teltet.
I nogle racebeskrivelser står der, at groenendaelen kræver megen pelspleje. Det er helt forkert. Det eneste du opnår ved at børste pelsen regelmæssigt er at fjerne mere og mere af den beskyttende underuld. Med den rigtige fodring og med et større fedt indhold i tørfoderet end i gennemsnits forderprodukterne vil pelsen holde sig fin og være tilnærmelsesvis vedligeholdelsesfri. En groenendael fælder to gange i året, herud over skal man blot rede pelsen igennem en sjælden gang i mellem. Pelsen består af lange dækhår og en tyk og isolerende underuld. En groenendael som er vant til at være ude kan arbejde i timevis samt ligge og sove nogle timer i -20 grader uden at fryse.
En god belgier har en lynhurtig reaktionsevne, og kan man med rette kalde nogen racer lærenemme, må det være disse. De er meget intelligente, men lige så vigtigt er det at disse hunde har en stærk vilje til at lære og følge med i, hvad du som hundefører foretager dig. En groenendael skal ikke have en hård opdragelse, men derimod trænes ud fra positive principper, der bygger på samarbejde.
En groenendael er næppe en hund for førstegangshundeejeren, men i de rette hænder har den potentiale til at blive en utrolig dygtig arbejdshund. Hos en person der ikke magter hunden, kan den let blive til mere besvær end glæde. Der findes helt klart hyperaktive hunde samt nogle nervøse individer blandt de belgiske hyrdehunde, som det er tilfældet blandt alle andre krævende brugshunderacer. Folk der ikke har et særligt kendskab til racen misforstår ofte racens store mængde energi og arbejdsentusiasme og tror hundene er nervøse. En groenendael ejer vil også kunne genkende dette. Det gælder bare om at være god til at anvende hundens evner og vilje. Det største problem med groenendaelen (og de andre belgiske hyrdehunde) er at den simpelthen bliver for aktiv en hund for mange hundeejere, såfremt hundeejeren ikke aktiverer hunden nok. Sker det ikke bliver disse hunde frustrerede. En god belgisk hyrdehund, bliver ganske enkelt for stor en mundfuld for mange, men evner man at arbejde med hunden under rolige former samt at tilfredsstille den fysisk og psykisk, så kan man også let ende med at få en arbejdskammerat, der giver alt, hvad den har!
En groenendael er vagtsom og vil gerne have overblik og følge med i alt, hvad der sker. Den vogter nøje over sit område og siger højlydt fra når andre dyr og mennesker nærmer sig. En groenendael er en meget aktiv hunderace. Det er en arbejdshund der er vant til at få arbejdsopgaver - i tillæg til dette skal den have mulighed for lange ture, helst uden at være i line på arealer, der er sikre for både den og for andre dyr, som den måtte finde på at jage.
|
Racestandard:
Oprindelsesland: Belgien. En groenendael skal være intelligent, hårdfør og vant til friluftsliv. Den skal give indtryk af en robust elegance. Vagtsom og årvågen med et intelligent blik der er hurtigt og undersøgende.
Hovedet er karakteristisk med fine træk. Det skal være langt, men ikke overdrevent. Skallen og næsepartiet har omtrent samme længde, men næsepartiet kan være noget længere. Skallen skal være af middel brede i harmoni med hovedets længde. Skallen foretrækkes flad fremfor rund og med en midterfure der kun er let udtalt. Fra siden skal panden og næseryggen være parallelle. Øjenbrynsbuerne er ikke fremtrædende. Stoppet skal være moderat markeret. Kinderne skal være flade men muskuløse uden at være udstående. Næsepartiet skal være middel langt og blive smallere mod næsespidsen og have en lige næseryg. Vide og sorte næsebor. Læberne skal være tynde og sorte og tilsluttet således, at man ikke kan se den røde slimhinde i munden.
Veludviklede kæber med stærke tænder. Biddet skal være et komplet saksebid, men tangbid kan godkendes. Øjnene skal være middel store og svagt mandelformet. Mørkebrune øjne foretrækkes. Blikket er direkte, vågent, intelligent og undersøgende. Ørerne er trekantede, stive og lodrette. De er højt ansatte med en harmonisk længde.
Forbenene har kraftige benstammer og en stærk muskulatur. Poterne er næsten runde med krummede og med godt sluttede tæer. Mørke og kraftige klør. Kroppen skal være kraftig uden at virke tung. Brystkassen er ikke særlig bred men til gengæld dyb og lang. Bagbenene skal være kraftige uden at være grove. Bagbenene står lodret på jorden. Knæledet er placeret nærmest lodret under hoften. Vildtkløer er ikke ønskelige.
Halen skal være kraftig ved basis og middel lang. I hvile bæres halen hængende med halespidsen let bagover bøjet. Under bevægelse løftes halen mere, uden at nå højere end vandret, men halen må aldrig danne krog eller bæres skævt.
Bevægelserne er livlige, frie og jordvindende. En groenendael virker utrættelig og har en udpræget tendens til at bevæge sig i cirkler fremfor i en lige linje.
Pelsen skal være rigelig og tæt. Masken skal dække over- og underlæber, mundvigen og øjenranden i et samlet sort felt. Pelsen skal være kort på hovedet, ørernes yderside og nederst på benene (med undtagelse af forbenenes bagside). På kroppen er pelsen lang og glat, længere på halen og rundt om hovedet, hvor der dannes en krave. Pelsen på halen danner en busket fane. Farven skal være dybsort. Lidt hvid på brystet og tæerne accepteres.
Skulderhøjde: Hanhunde 62 cm (-2/+4cm). Tæver 58 cm (-2/+4cm).
|
| Har du andre kommentarer til kurset?: |
Informationen stammer fra http://www.thetroutbum.com/hundesideulvNO.htm |
|
 |
 |
Skal du købe hvalp? Vær godt forberedt!
En velopdragen hund er en lykkelig hund! For at give din hvalp en god start i livet er det vigtigt at du lærer så meget som muligt om hundetræning og hundeadfærd.
Canis-redaktionen anbefaler særligt disse bøger til nye hundeejere:
Se flere anbefalte hundebøger her.
Tag med på hvalpekursus!
Udover at læse nogle gode hundebøger anbefaler vi også at du melder dig på et hvalpekursus.
Se Canis Hundeskoles kursusplan her.
|
|
|
|
|
